skip to Main Content

Uro i kroppen – din guide til mere ro

Har du uro i kroppen, skal du vide, at du langt fra er alene.Uro i kroppen - din guide til mere ro
Det næste du skal vide er, at der altid ALTID er en god forklaring på din uro.

Uroen er en naturlig reaktion fra din krop på noget, der ikke er hensigtsmæssigt eller i balance.

Hvis det er en mild uro, du mærker, kan du som regel med få enkle kropslige opmærksomhedspunkter relativt nemt få ro på kroppen igen.

Hvis uroen er mere konstant og mere markant,  skal der måske et lidt større detektiv-arbejde til, og de kropslige opmærksomhedspunkter skal suppleres med nogle justeringer i din dagligdag.

I denne artikel kan du læse om:

Hvordan opleves uro i kroppen?
Hvad afgør, om du har ro eller uro i kroppen ? Om dit autonome nervesystem
Hvad kommer din uro af?
Hvad kan du gøre ved uro i kroppen?
Uro i kroppen om natten
Uro i maven

Du kan læse hele artiklen samlet, eller vælge dét afsnit, der er vigtigst for dig.

Hvordan opleves uro i kroppen?

Uro i kroppen kan opleves som en diffus ubehagelig fornemmelse, som du kan have svært ved helt at sætte fingeren på og beskrive.

Uro i kroppen kan være alt fra fx en let uro i maven, der kommer i bestemte situationer til en voldsomt ubehagelig tilstand af alarmberedskab, som ved angst eller alvorligt stress. Det kan også være du har en nærmest konstant grund-uro i kroppen.

Den voldsomme uro i kroppen kommer ofte (men ikke altid), fordi du i længere tid har overhørt en lettere uro i kroppen – og dermed ikke har fået taget hånd om årsagen til den.
Uanset om du oplever let eller voldsom uro, er det en god idé at kende, mærke og reagere på de helt små udsving i din grad af indre ro eller uro.
Jo hurtigere du opfanger den lette uro – jo nemmere er det at gøre noget ved den, og dét kan du gøre ved at træne din kropsbevidsthed.

De af mine kunder, der mærker uro i kroppen, mærker som regel i større eller mindre grad én eller flere af følgende reaktioner:

  • hjertebankenHvordan mærkes uro i kroppen?
  • knugen i maven
  • anspændt krop
  • rastløshed
  • sitren i kroppen
  • En generel dirren, snurren, rysten eller summen i kroppen.
  • trykken i brystet
  • nervøs mave eller uro i maven
  • koldsved
  • svedeture
  • rystende hænder
  • Som regel kan der følge tankemylder med uroen – men du kan også opleve, at du bliver helt tanketom.

Hvad afgør, om du har ro eller uro i kroppen ? – om dit autonome nervesystem

Vi bor i en krop, som har nogle helt bestemt måder at fungere på. De måder blev udviklet, dengang vi levede tættere på naturen, og i højere grad skulle kæmpe for vores overlevelse.

Når du mærker uro i kroppen mærker du kroppens helt fysiologiske reaktioner på nogle omstændigheder i eller omkring dig.  Og selvom det ikke er behageligt, er det meget godt at tænke på, at kroppens reaktion til en start faktisk handlede om at forsøge at skabe balance.

Vi er alle født med et ret fantastisk nervesystem, som på fineste vis sørger for, at alle kroppens forskellige dele og systemer kan ”snakke” sammen og samarbejde.

Dén del af nervesystemet, der bestemmer, om du har ro eller uro i kroppen er dit autonome nervesystem.
Det er dét nervesystem, der styrer alle dine livsvigtige funktioner i kroppen, som fx åndedræt, puls, blodtryk, fordøjelse, indre organer osv.

Det er også dét system, der er med til at styre hvor vågen og parat du er, og som i løbet af bare ét split-sekund kan få din krop Når du har uro i kroppen, er dine stress-hormoner i gang. helt op i gear, hvis der er fare på færde.

Det autonome nervesystem består nemlig af to dele: vores  sympatiske nervesystem – dét som jeg kalder parathedssystemet og vores parasympatiske nervesystem, som er vores ro-hvile system.

Parathedssystemet får dig op på dupperne og gør dig klar til at præstere, handle og yde.
Ro-hvile systemet får kroppen ned i gear igen, og har fokus på genopbygning, fordøjelse og tilknytning.

Vi har brug for begge systemer, men det er rigtig vigtigt, at der er balance mellem dem. Du har både brug for at kunne mobilisere energi og handle – og at restituere og hvile.

Det er altså en balance mange i vores samfund er udfordret på, desværre.

Parathedssystemet er aktivt hver dag – bare når dit vækkeur ringer om morgen, stiger det en smule.
Men det er også dét system, der kan sætte en kamp-flugt reaktion i gang i kroppen, hvis der er fare på færde. Når dén reaktion aktiveres får du et ordentligt skud stress-hormoner ud i kroppen, og de har ét formål – at få din krop til at præstere sit aller-aller-yderste for at overleve.

Sanserne skærpes, og dine muskler skal have ilt for at kunne kæmpe eller løbe væk alt, hvad remmer og seler kan holde. Derfor begynder hjertet at pumpe løs, (hjertebanken), og åndedrættet påvirkes.  Blodsukkeret øges, så du har energi til at præstere. Kroppen dropper at bruge energi på alt overflødigt som fx fordøjelse.

Det er faktisk virkelig virkelig smart.

Desværre kan din kamp-flugt reaktion sagtens ofte blive aktiveret i situationer, hvor du hverken har brug for at kæmpe eller flygte – og det betyder, at der ophobes en vældig stor mængde energi i din krop, som du ikke får afløb for = uro i kroppen.
Det sker fordi kroppen ikke skelner mellem om faren er en reel tiger, der står foran dig, eller om det er en ”tankemæssig tiger” – fx frygten for at ikke at være god nok eller faren for at miste integritet.

Modsat parathedssystemet har du ro-hvile systemet.
Det er dét system, der især er aktivt, når du hviler dig, sover og når du har spist. Og når du laver afspænding, meditation eller bevæger dig uden at presse dig hårdt.

Kroppen er bedst i balance, når en periode med forhøjet parathed efterfølges af en periode med aktivitet i ro-hvile systemet.
Når du oplever meget uro i kroppen, er det et ret sikkert tegn på, at der er ubalance i de to systemer,  at der er for meget aktivitet i dit paratheds-system i forhold til ro-hvile systemet. Det er ikke et problem, hvis det er en kortvarig tilstand – men hvis ubalancen varer ved over tid begynder det at være ret uhensigtsmæssigt.

Du kan ikke direkte styre dit autonome nervesystem med din bevidste vilje. Fx kan du ikke beslutte dig med hovedet for at hjertet skal slå langsommere.
Det er derfor du kan føle, at din uro i kroppen er uden for din kontrol.

Men det betyder ikke, at du ikke har mulighed for at opnå indre ro, heldigvis.
Der er masser du kan gøre for at komme uro i kroppen til livs.

Det kræver noget opmærksomhed og nogle konkrete opmærksomhedspunkter – og så kræver det viden om, hvad der er årsagerne til DIN uro.

Uro i kroppen om natten

Uro i kroppen om natten er som regel ét af de første og mest almindelige tegn på ubalance mellem parathedssystemet og ro-Uro i kroppen om nattenhvile systemet.

Kroppen kan have svært ved at, falde til ro og finde en god hvilestilling. Måske bliver du rastløs, ligger og vender og drejer dig, kan ikke falde i søvn og bliver nødt til at stå op og lave noget andet.

Når du er i trivsel sørger din naturlige døgnrytme helt automatisk for, at dit parathedssystem er højest om dagen og lavest om natten, og omvendt at der skrues godt op for ro-hvile systemet hen mod aften.

Hvis du har for meget drøn på parathedssystemet i løbet af dagen (måske mange dage/uger/måneder i træk) bliver dén døgnrytme dog forstyrret, og parathedssystemet får lov at være den mest dominerende natten igennem.

Det er en uheldig cirkel – for hvis du ikke får din søvn et stykke tid, bliver dit parathedssystem mere sårbart og aktiveres hurtigere – og så kommer kroppen endnu nemmere i ubalance – du får mere uro i kroppen – og har endnu sværere ved at sove.

Hvis du har uro i kroppen om natten eller ved sengetid og svært ved at sove, gælder de samme råd til uro i kroppen, som jeg skriver nedenfor.  Derudover kan du måske hente inspiration i min artikel om søvn her.

Hvad kommer din uro i kroppen af?

Okay Maja, det er altså mit parathedssystem, der går agurk, når jeg mærker uroen.
Men hvorfor gør det så det? Hvorfor går mit parathedssystem agurk?

Der ligger altid vigtige budskaber i kropslig uro, kroppen fortæller dig, at der er noget, der skal justeres.
Men hvad det er, er ikke altid let at få øje på selv.

Vi er alle forskellige og lever forskellige liv, og derfor kan jeg ikke give dig èt simpelt og entydigt svar på, hvad din uro kommer af.
Her vil jeg dog give dig nogle af de faktorer, som man ved kan tricke uro for os mennesker. Herefter er det din opgave at være opmærksom på, hvad der tricker din uro.

Uro i kroppen kan komme af at:

1) Du overhører dine egne behov:
Det kan være basale behov (fx spise, drikke, sove, hvile), sociale behov  (fx bede om hjælp, dele, være sammen om noget med nogen) eller behov for at udtrykke dig selv, dine potentialer og evner (fx opdage og stå ved dét du særligt kan, og skabe plads til at udfolde det i dit liv).

2) Din integritet er truet
Integritet har at gøre med, at der er overensstemmelse mellem dine handlinger og dine værdier. Dvs. dét du siger og gør, er et ærligt udtryk for dén du er.

Hvis du i lang tid handler i modstrid med dine værdier, kan det give stor indre uro. Du går for meget på kompromis med dig selv.

3) Negative tanker og overbevisninger om dig selv
Hvis du har fået installeret et sæt negative tankemønstre, vil din krop reagere på dem med uro. Negative tankemønstre om dig selv tager ofte afsæt i frygten for ikke at blive accepteret og elsket  af andre, frygten for at blive valgt fra.

4) Måden din dag/dit arbejde er organiseret på
Den måde din dag er organiseret på kan have stor betydning. Fx kan følgende give uro:

  • Mange afbrydelser, og dermed manglende fordybelse og flow
  • Manglende struktur (som kan betyde, at du reelt ikke får lavet så meget, selvom du har følelsen af at knokle).
  • Uklarhed, uvished
  • At gøre mange ting på én gang, dvs. manglende fokus
  • Manglende pauser
  • Uklarhed om forventninger fra andre eller for høje forventninger til dig selv.

Og ja – psykisk og fysisk arbejdsmiljø betyder også rigtig meget for din grad af ro eller uro.

5) Du får ikke sagt fra
Det giver uro, hvis du ofte har svært ved at sige fra, eller ofte kommer til at sige ja, når du egentlig mener nej. Både fordi du kommer til at skulle nå for meget på for kort tid – men også fordi du så kommer til at sætte egne behov og din integritet til sidst på listen.

6) Følelser, du lægger låg på
Hvis du i lang tid har lagt låg på følelser, kan det også give uro i kroppen, fordi kroppen bærer på alt dét, du ikke tager ansvar for.
Gamle traumer (noget, der er sket for hurtigt, voldsomt eller for overvældende) kan også sætte sig som både uro i nervesystemet og blokeringer i kroppen.

7) Den måde du bruger din krop på
Dén måde du bevæger dig gennem dagen på har også betydning. Hvordan er dit indre og ydre tempo, når du fx arbejder eller er derhjemme? Bevæger du dig med små hurtige afbrudte bevægelser og er konstant i gang fra det ene til det andet, eller giver du også kroppen lov til at lande og trække vejret undervejs? Har du dig selv med i dét du laver?
Er kroppen fastholdt i den samme stilling hele dagen, uden mulighed for bevægelse, kan det også give uro.

Selvom listen er lang, behøver de ikke alle at gælde for dig.
Nogle gange skal der faktisk forbavsende få justeringer til for at du oplever at uroen slipper og roen falder over dig. Andre gange skal der lidt større detektiv-arbejde til.

Der er ingen grund til at lede efter årsagen til din uro i fortidens eventuelle traumer, hvis den ganske simpelt skyldes, at du ikke får regelmæssig søvn og mad, og din dag i øvrigt mangler struktur.

Omvendt kan det netop være gamle overbevisninger, der gør at du hele tiden nægter dig selv dét du har brug for og i stedet sætter andres meninger og behov først.

Som med alt andet kræver det øvelse at mærke og reagere på dét kroppen fortæller dig.
Og du kan måske have brug for hjælp til at tolke på dét kroppen fortæller.

Hvad kan jeg gøre ved min uro i kroppen?

Start med at se listen igennem ovenfor – er der nogle af punkterne, du kan genkende fra dig selv? Er der nogle af dem, du allerede nu kan begynde at tage ansvar for at justere på?
Måske er der nogle områder, som du har brug for hjælp til at få klarhed over eller til at få justeret?

Uanset hvad din uro skyldes, kan du hente hjælp til at få mere ro på dig gennem kroppen.
I mit arbejde med mine kunder, bruger jeg kroppen som ressource på flere forskellige måder, og det kan du lade dig inspirere af:

1) Kropslige metoder til at få større indre ro

Afspænding
Afspænding handler om bevidst at sende din opmærksomhed til forskellige områder i din krop og bruge opmærksomheden til at give slip på overflødige muskelspændinger.  Afspænding skruer op for dit ro-hvile system og sender stress-hormonerne på retur – og samtidig træner det dig i at mærke kroppen. Der findes et hav af lydfiler og cd´er med guidede afspændinger, og påafspænding og vejrtrækning virker godt mod uro i kroppen mit gratis mini-kursus får du en smagsprøve på én af mine.
Mærk kroppen lige nu – hvor er den mest afspændt? Hvor er den mest spændt?

Vejrtrækning
Et dybt og roligt åndedræt er også med til at skrue op for dit ro-hvile system og sænke niveauet af stress-hormoner i kroppen. Måske har du gamle spændinger i mave, bryst og mellemgulv, der gør, at du slet ikke kan trække vejret dybt og roligt?
Måske holder du vejret flere gange dagligt, når du har travlt eller er forud for dig selv i tankerne?

På mit gratis mini-forløb får du en lydfil med en åndedrætsøvelse, hvor du kan træne dit dybe rolige åndedræt.
Mærk dit åndedræt lige nu? Hvor mærker du åndedrætsbevægelsen? Er åndedrættet roligt eller uroligt, dybt eller overfladisk?

Grounding
Grounding handler helt fysisk om at lade kroppen have god kontakt til underlaget, både helt fysisk og sansemæssigt.
At kunne tillade dig selv at ”lande” på dét underlag du står, sidder eller ligger på, at tillade kroppen at blive støttet og båret af underlaget. I modsætning til at trække dig selv lidt væk og op fra underlaget, eller hele tiden at være i rastløs bevægelse.

Grounding handler også om at stå fast på en fleksibel måde, hvor du holder fast i dig selv, også når omverdenen udfordrer dig.
Et dybere lag i grounding handler om at tillade at mærke dig og dét, der er i dig lige nu.
Prøv at mærke underlaget under dig lige nu? Er du landet, eller sidder/ligger du på stikker?

Bevæg dig
Bevægelse kan også give dig ro, og du kan også bruge dét at bevæge dig til at øve dig i at mærke kroppen, hvis du altså sørger for at have fokus på det undervejs.

Det er ikke lige meget hvilken tilgang til bevægelse, du har i hvilke perioder af dit liv.
Er du fx stress-ramt, skal du ikke lave en masse hård motion med fokus på præstation i forhold til tid, puls, kg, kalorier osv – men skal i stedet have fokus på bevægelse, hvor du lytter til kroppens signaler og er fleksibel i forhold til hele tiden at tilpasse tempo og bevægelser til dét kroppen har brug for.

Fokusset skal være at lytte til kroppen, og det skal være nydelsesfuldt at bevæge dig – ikke opleves som et pres.
Når jeg underviser i Mindful Moving handler det i dén grad om at lade kroppen selv bestemme – men du kan have den samme tilgang på gåture eller løbeture.

2) Kroppen som barometer

Første skridt på vejen mod at give udtryk for behov, grænser og følelser, er at kunne mærke dem.  Og det kan du gøre ved i højere grad at ”tjekke ind i kroppen” i løbet af dagen, og være i dialog med den.

Kroppen reagerer på enhver situation du står i: den spænder mere op eller slapper mere af, åndedrættet stopper, bliver måskeDu kan bruge din uro i kroppen som et barometer i hverdagen hurtigt, eller bliver dybt og roligt, du mister jordforbindelsen, eller lander: aaaah, kroppen trækker sig sammen eller udvider sig, den fyldes af energi eller tappes – og alt dét indimellem.

I enhver situation kommer også en masse små impulser til bevægelse, noget kroppen har lyst til at gøre instinktivt:  kroppen vil fx helst trække sig væk, eller den vil gå imøde, åbne op eller lukke i.

Ved at mærke kroppens små reaktioner i hverdagen og lære dem at kende, får du et ret fint barometer til din rådighed.
Et barometer, der både fortæller dig, når der er noget, der kalder på at blive justeret (et behov, en grænse, en følelse, der kalder på din opmærksomhed). Men barometeret kan også  fortælle dig om dét, der er dig, dét du længes efter at få mere af, dét, der er vigtigt for dig.

For de fleste kræver det et arbejde med kropsbevidstheden, da mange har lært sig at lukke af for kroppens sansninger. Derfor er det godt at få noget træning i overhovedet at mærke forskellene og nuancerne  i kroppen.
At arbejde med at lære dine mønstre at kende i forhold til åndedræt, spændingstilstand og grounding er gode og konkrete steder at starte.
At arbejde med kroppens udtryk og bevægemønstre er også en god støtte til at opdage reaktionerne i hverdagen.

3) Find modet i kroppen

Din opmærksomhed bliver automatisk trukket hen til dét, der ikke fungerer dét, der ikke er rart i kroppen, dér, hvor der er uro, ømhed, spændthed og måske frygt – sådan fungerer vores fejlfinder-hjerne.

Du kan dog – med øvelse – styre din opmærksomhed, så du også bliver opmærksom på de steder i kroppen, der er rare, rolige, afspændte, trygge og ressourcefyldte – og på dén måde få øje på dén power du også ejer.
Med kropslige værktøjer som grounding og centrering som støtte, kan det være nemmere at mobilisere dit mod til at stå mere op for dig selv, hvad enten det handler om at sige fra, bede om dét du har brug for – eller modet til at mærke følelser du er bange for at mærke.

Uro i maven

Måske har du ikke udbredt uro i kroppen, men oplever bare nogle gange en uro i maven, som du ikke helt ved, hvorfor kommer.

Uro i maven (som ikke handler om fordøjelsesproblemer, luft i maven osv.) kan ofte handle om, at der er følelser i dig, som du ikke får lyttet til og givet udtryk for – det kan både være vrede, tristhed, glæde eller begejstring. Det kan også betyde, at der er noget eller nogen,  du ikke har fået sagt fra overfor

Første skridt på vejen er at begynde at lægge mærke til, hvad der gik forud for uroen i maven.
Hvilken situation var du i?
Hvilke tanker havde du op til at du mærkede uroen?

Der kan ofte ligge nogle vigtige budskaber til dig i uroen, og derfor kan det være godt at være din egen detektiv på, hvad uroen handler om.
Når du har uro i maven, kan du prøve at blive ved dét område, hvor du mærker uro, med din opmærksomhed og ”folde sansningen af området ud”.

Mærk hvor stort området er, om det er dybt inde i kroppen eller tættere på huden, om det er spændt eller afspændt, om det er varmt eller koldt, tungt eller let – prøv at mærke området så nuanceret som muligt.

Træk vejret ned til området og prøv at give plads til dét du mærker – uden at skulle få det til at forsvinde.
Når du synes du har fået fat i en tydelig fornemmelse af området, så prøv at mærke, hvilken stemning eller følelse, du får i kroppen, når du lader opmærksomheden hvile her.

Spørg dig selv, hvad dét her område fortæller dig, at du har brug for.  Måske skal du gentage øvelsen nogle gange, før det bliver tydeligt for dig, hvad din uro i maven kommer af.

Hvis du ikke er vant til at være i kontakt med kroppen, kan du måske  have brug for at blive guidet til at sanse det.
Det gælder også, hvis du ikke er tryg ved at mærke dine egne følelser – så kan du have brug for et trygt rum for dig at gå på opdagelse.

Jeg håber indlægget her var brugbart for dig, du er velkommen til at lægge en kommentar nederst på siden her.

Allerkærligst
Maja

Jeg lærer dig, hvordan du kan skabe en hverdag i balance,  ved at mærke og handle på dét kroppen fortæller dig.  Jeg hjælper også dig, der vil stå stærkere i dine relationer til andre – og mere selvkærligt i dit forhold til dig selv.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner  og mit store 8 måneders gruppe-forløb “Hvad siger du krop?”.

Du kan læse mere om, hvad jeg er for en fisk her.

 

 

 

 

 

This Post Has 5 Comments
    1. Er det symptomer du oplever Ella? Hvis du har spørgsmål eller noget du har brug for at få uddybet, er du velkommen til at skrive igen

  1. Jeg er en mand på 64 år.
    Jeg har lidttidligere haft noget stress som er vendt tilbage.

    Mon der skulle være gode rådtil mig.
    Ps har 7 måneder tilbage før jeg kan få pension.

    Venlig hilsen

    Knud Nielsen

    1. Hej Knud

      Godt du skriver og spørger.
      Først vil jeg sige, at når jeg ikke kender mere til din specifikke situation (fx din arbejdssituation, dit stress-niveau mm), er det svært at give dig helt specifikke råd for dine næste skridt. Men du får nogle overordnede råd med på vejen.

      Det første er: tag det alvorligt. I din situation er det nemt at tænke “jamen, det er jo bare 7 måneder, så det skulle jeg kunne holde til”. Problemet er, at ét er, hvad du tænker logisk om situationen – et andet er, hvad kroppen fortæller. Det ved du dybest set godt, når du har haft stress før – at vi ikke kan styre stress-reaktionen med vores vilje. Når vores nervesystem er overbelastet er det overbelastet. Det eneste vi kan derfra er at give kroppen gode rammer for at genfinde balancen.

      Når du mærker stress-symptomer skal du have set på de rammer. Jeg vil anbefale dig at du allerede nu, sætter dig ned og får skruet ned på så mange som muligt af de ting, der belaster og stresser dig, det kan være arbejdsmæssigt eller i privatlivet. Du kan nok have brug for én, der hjælper dig med at få overblik over det, og med at få taget beslutningerne – for når stressen banker på, bliver hjernen dårligere til netop at prioritere, have overblik, tage beslutninger mm.

      Der skal i de næste måneder være god tid til at restituere og få kroppen slået over i ro-hvile systemet. Tid, hvor du fylder din opmærksomhed med noget, der giver ro.
      Det kan fx være rolige gåture i naturen, lytte til afspænding (du finder en del på mit gratis online forløb her, eller andre rolige aktiviteter, der beskæftiger din opmærksomhed, men ikke kræver noget særligt af din koncentration eller din krop.
      Måske har du brug for at sygemelde dig?
      Hvad hjalp dig sidste gang du havde stress?

      Hvis du har brug for hjælp til at få nervesystemet i ro, og til at få taget nogle gode valg for dig selv den næste periode, er du altid velkommen til at booke en stress-behandling hos mig, den kan du læse om her. (Det er ikke kun til sygemeldte, men for alle, der har stress-symptomer).

      Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.
      Smil
      Maja

  2. Meget meget flot side jeg lige har læst fra dig. Behagelig læsning som ellers kan være så svært at stå i. Ingen løftede pegefingre ingen bål og brand, du er et sandt lysmenneske. Tak. Måtte have det ud.
    BH Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top