Sig til og fra uden drama – et online kursus
Er det svært for dig at få sagt til og fra på en ordentlig og værdig måde?
Og/eller bliver du let påvirket af hvad andre mennesker føler, tænker eller mener?
Jeg véd, hvor opslidende det kan være, hvor meget energi det koster.
Jeg véd også, hvor frisættende det kan være, at få styr på dét med grænser og afgrænsning – hvor meget ro og energi det kan skabe.
Ønsker du også at:
Vælge til og fra mere frit, uden at bekymre dig om, hvad andre mener og tænker om dig.
Klart at kunne kommunikere, hvad du vil og ikke vil – uden undskyldninger og forsvar, vredesudbrud eller fine hentydninger.
Få nemmere ved at være dig selv sammen med andre.
Bruge mindre krudt på at blive irriteret, sammenbidt og presset, over at du igen har ladet dine grænser overskride.
Bedre kunne mærke, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for dig.
Kunne bede om dét du har brug for, også selvom det føles sårbart.
Så er dette online forløb til dig!
Når du har klarhed omkring dine grænser og afgrænsning, kan du blive en langt mere nærværende kollega, partner, mor, veninde.
Samtidig får du nemmere ved at passe på dig selv i hverdagen.
Maja har hjulpet mig til at blive mere tro mod mig selv. Jeg ved nu, at jeg også har værdi og at det er OK at jeg giver udtryk for, hvordan jeg har det og hvad jeg ønsker. Og så er jeg blevet MEGET opmærksom på at skelne mellem min have og de andres haver. Det har virkelig været lærerigt”
Lisa Rehr
Hvad lærer du på “Sig til og fra uden drama”?
Hvem har ansvaret for hvad?
Bliv bevidst om, hvad du unødigt bærer ansvaret for – og forstå, hvorfor det hverken er godt for dig eller de andre.
Lær hvordan du kan give ansvaret tilbage til rette ejermand, komme hjem til dig selv og tage 100% for dig, og dine følelser, grænser og behov.
Sig fra på en balanceret måde
Du lærer hvordan du kan sige fra på en måde, der hverken gør dig selv eller den anden forkert.
Altså hvor du hverken behøver at gå til angreb eller blive en undskyldning for dig selv.
Du lærer hvordan du kan formulere dig, hvordan du kan blive på egen banehalvdel – og hvordan du kan bruge samtaler, der gik knap så godt til at blive klogere på, hvordan du kan formulere dig næste gang.
Kropslige værktøjer til at afgrænse dig
Disse værktøjer kan du bruge til at blive hjemme i dig selv, i stedet for at ryge over i, hvad andre føler, mener og tænker.
De kan også hjælpe dig med at holde fast i dig selv, og finde roen og modet, når du skal sige til og fra.
Sådan håndterer du angreb og “fiskekroge”
Du lærer, hvordan du kan håndtere angreb fx i form af negativ kritik, bebrejdelser og sure opstød, samt “fiskekroge”, som mere er en appel til at du tager ansvar for noget, der egentlig er den andens ansvar.
Sådan beder du om dét du har brug for.
At kunne sige til, at bede om dét du har brug for, er mindst lige så vigtigt som at kunne sige fra.
Lær hvordan du giver slip på at skulle regne ud om “behovsregnestykket” går op for alle, og i stedet ærligt giver udtryk for, hvad du har brug for.
Vi kommer i det hele taget ind på, hvordan du får sagt dét, der er svært at få sagt.
Mærk hvad du vil og hvad du ikke vil
Lær hvordan du mærker hvad du vil og ikke vil, og hvordan du skaber rum for dig selv til at mærke det – også når du står midt i en samtale, der måske overrumpler dig. Du bliver også mere bevidst om, hvad der er vigtigt for dig at bruge din tid og energi på.
Maja kan noget mere, end hvad jeg har oplevet hos psykologen. Fordi hun også har fokus på relationerne og på kroppen, formår hun at andressere mange af vores udfordringer i dagligdagen på en meget mere vedkommende og konkret måde. Hun er en virkelig dygtig formidler og en meget givende person.
Kathrine, tidligere kursist
Maja, som underviser er du super dygtig fagligt og menneskeligt: empatisk, kærlig, omsorgsfuld, glad. Du har et godt drive og en optimistisk tilgang til de svære emner, som gør det nemt for mig at flytte mig.
Anne Knudsen, tidligere kursist
Hvordan foregår dét her online forløb helt praktisk?
Når du har købt din plads på workshoppen, får du automatisk en mail med log-in informationer og et link til en lukket online medlemsside.
På opstartsdatoen bliver første modul frigivet til dig, og du får en mail med et link.
Derefter frigives der et nyt modul til dig hveranden tirsdag. Der er 6 moduler ialt.
Imellem hvert modul har du mulighed for at bede mig om dine inputs på skrift til de specifikke udfordringer du oplever, og hvordan du kan sætte de værktøjer i spil, som du lærer på forløbet.
Jeg skriver også små kærlige remindere og input til dig undervejs, så du bliver hjulpet med at fastholde dit fokus, og motiveret til at få brugt dét du lærer.
Jeg har sørget for at pakke min viden og redskaber til dig, så du ikke bliver overvældet af for meget materiale på én gang, og jeg tager dig ved hånden og leder dig igennem processen skridt for skridt.
Jeg er der hele vejen igennem til at støtte dig, både i din læring og med det tekniske.
Har du spørgsmål om forløbet, så skriv til mig på maja@mindfulmoving.dk
Selve modulerne består af:
Videoer med oplæg
Skriftlige refleksionsøvelser
Lydfiler med afspændinger og visualiseringer
Træning af kropslige værktøjer til at afgrænse dig fra andre
Fokus-opgaver, så du får øvet dig på dét du har lært
Din investering at få i ro i dine relationer:
Din investering i forløbet her er 1647,- kr.
Skulle vi igennem alle de emner forløbet indeholder, gennem 1:1 sessioner, ville prisen være mindst 6000,- kr.
Du kan betale beløbet på én gang, eller betale i 2 rater á 824,- kr. eller 3 rater á 549,- kr. Raterne trækkes helt automatisk fra dit kort med 30 dages mellemrum.
Er du klar til at få ro på dine relationer, og give slip på ansvaret for de andres følelser, tanker og dagsordener?
Vi får hele dig med på forløbet her
🧡 Tanker
🧡 Følelser
🧡 Krop
🧡 Formuleringer og sproglige vaner
🧡 Dine relationer
Når du har hele dig med, kan du nemmere skabe en forandring
Spørgsmål og svar
Skal man deltage på bestemte tidspunkter?
Nej. Modulet med oplæg, øvelser og refleksionsøvelser frigives om mandagen, og du har 14 dage til at gennemgå det.
Du har adgang til materialet i 12 måneder efter sidste modul blev frigivet, så du kan vende tilbage til dét du måske ikke nåede, eller som du har lyst til at fordybe dig i igen.
Kan andre se, at jeg er med på forløbet?
Nej, du kan deltage fuldstændig anonymt på forløbet.
Kræver det meget teknisk snilde at være med?
Nej, du skal bare kunne åbne de mails jeg sender til dig, og trykke på dét link jeg lægger deri. Hvis der (mod forventning) er noget, der driller, skriver du bare til maja@mindfulmoving.dk, så hjælper jeg dig videre.
Hvad hvis jeg fortryder at jeg har tilmeldt mig?
Jeg kan desværre ikke refundere pengene til dig, hvis du fortryder dit køb. Du er dog velkommen til at udskyde din opstart til et senere tidspunkt. Jeg giver dog 100% tilfredshedsgaranti, læs nedenfor.
Kan jeg stille spørgsmål undervejs?
Ja, du har mulighed for at stille mig spørgsmål og få skriftlige svar fra du modtager første modul, og i to uger efter det sidste modul. De spørgsmål jeg får, og de svar jeg giver på dem lægger jeg op på medlemssiden, så andre kan få glæde af dem (uden dit navn på, og anonymiseret – jeg tjekker med dig først).
VIGTIGT! 100% tilfredshedsgaranti
Det betyder noget for mig, at du reelt oplever, at du får konkrete værktøjer til at skabe en forandring i dine relationer.
Jeg har undervist i dette emne i rigtig mange år, og hjulpet mange klienter med at stå mere op for sig selv, og jeg har samlet al min viden og erfaring i dette forløb. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du i dette forløb kan finde gode brugbare værktøjer, og derfor tilbyder jeg også en 100% tilfredshedsgaranti.
Det betyder, at hvis du har gennemgået hele forløbet (set alle videoer, lyttet til alle lydfiler, arbejdet med dine refleksionsøvelser og hjemmeopgaver), og du har stillet mig mindst 3 skriftlige spørgsmål om dine udfordringer undervejs – og du stadig ikke føler forløbet har givet dig noget brugbart med på vejen, så giver jeg dig uden problemer pengene tilbage i op til 10 uger efter sidste modul er frigivet. Det eneste du skal gøre er at sende mig en kopi af alle dine udfyldte refleksionsark.