RO på
“RO på” er målrettet dig, der har brug for at være ekstra kærlig ved din krop og dit nervesystem.
Måske lever du med (sen-)følger efter sygdom, en skade eller stress – og har derfor i særlig grad behov for et kontinuerligt fokus på at restituere og lytte til kroppen?
Eller måske stiller dit liv lige nu særlige krav om at geare ned og arbejde med din krop på en nænsom måde.
Vi mødes hver onsdag i en time.
Vi vil bevæge os blidt og fordybende, med fokus på bl.a. kontakt til kroppen, afspænding i bevægelse, åndedræt og måder at “aflade” uroen i nervesystemet på.
Undervisningen afrundes med en liggende afspænding.
I min undervisning støtter jeg dig i at slippe forventningerne til dig selv, og i stedet mærke kroppens og nervesystemets dagsform, og tilpasse øvelserne til hvad kroppen har brug for. På den måde øver du dig i at mærke kroppens behov og grænser.
Her er plads til bare at være, komme som du er, ikke skulle præstere.
Vi arbejder stående, siddende og liggende.
Der vil hver gang være 1-2 øvelser til rolig baggrundsmusik, ellers er der roligt og stille i salen.
Mens du går på holdet har du adgang til lydfiler med guidede afspændinger, som kan hjælpe dig med at holde gode pauser og finde roen derhjemme. Du bestemmer selv, om du vil bruge filerne eller ej, det er blot et ekstra tilbud.
Du kan vælge mellem hold i dagtimerne eller aftenhold – se alle hold nedenfor.
Undervisningen er i det smukke Mindful Moving Hus, Kattesundet 2, 2. th, 5700 Svendborg
Formiddags- og eftermiddagshold
Er du interesseret i “RO på”, men kan ikke deltage på de ovenstående hold?
Du kan skrive dig op til at få mails om kommende hold herunder.