Mærk dig selv – om at være med dét, der er

“Mærk dig selv mere”. Er der nogle, der har rådet dig til dét? Så læs med her.

At være med dét, der er. 
Dét, der er inde i dig. Dét, der er i dit liv. Er det let eller svært for dig?

Hvis du halser afsted gennem hverdagen og livet, så er det tid: stop op og mærk dig selv. Hvordan har du det? Er du i balance?

Hvis du i en længere periode har måttet sætte dig selv til side, fordi livet eller en krise har krævet noget ekstra af dig, så er det tid: stop og og mærk dig selv! Hvordan har du det? Hvad har du brug for?

Hvis du lader dine valg styre af frygten for, hvad andre tænker, forventer og føler, så er det tid: stop op og mærk dig selv! Hvad er vigtigt for dig?

Ligesom alle andre, har også du brug for at skabe rum til dig selv, rum til at holde pause fra verden for en stund og skabe rum til dét du mærker indefra.

Alligevel kan det være at du – ligesom mange andre – helst springer over. Udskyder det. Fordi det oftest på den korte bane er det letteste.

Det virkelig gode ved at mærke dig selv er, at det er dér, du bliver opmærksom på dine ønsker, dine grænser, dine behov, dine følelser. Alt dét du skal bruge til at navigere ud fra i hverdagen, hvis du vil altså vil have en hverdag, som du trives med – også på sigt.

Udfordringen ved at mærke dig selv er – ja, at så mærker du jo, hvordan du har det. Sådan rigtigt.
Og selvom det kan give dig mulighed for at komme i kontakt med fx ro, indre styrke, afspænding osv. – så indebærer det også risikoen for at du kan komme til at skulle mærke kropslige sansninger eller følelser, som du egentlig ikke har lyst til at mærke. Som du har holdt på afstand i nogen tid.

Og hvad stiller du så op med dét?

Mærk dig selv – liiiiiige lidt endnu

 Som psykomotorisk terapeut hjælper jeg mennesker med at mærke dem selv, ved at mærke kroppen.
Det kan ofte kræve en kærlig og kontant fastholdelse, for det kan være SÅ fristende at stikke af til hovedet.
Straks at prøve at skubbe de kropslige sansninger lidt til siden.
Sige til sig selv, at det er noget pjat, at det er uvigtigt, at det bare handler om at man skal tage sig sammen.

Eller straks gå i løsningsmode, og tænke på alt dét, man burde gøre ved det. Finde logiske forklaringer. Fikse det.

Når vi mærker kroppen presse på med dens budskaber, kan vi få lyst til at dulme det og aflede os selv fra det.
Videre, vi skal videre i teksten.

Misforstå mig ikke. Jeg er bestemt tilhænger af, at vi handler på dét vi mærker.
Men nogle gange kommer vi til at være lidt for hurtige på aftrækkeren.

Alt til sin tid. Vi har både brug for at kunne være og gøre.

Derfor må vi også øve os i at være med dét, der er.
At mærke og rumme det, lade det stå for en stund.
Uden at gå i hovedet med det samme.
Uden at gå i handlingsmode med det samme.
Uden at flygte fra det.
Give det lidt opmærksomhed, lidt omsorg, i dét omfang vi kan rumme det.

Mærk dig selv – uden bebrejdelser og dom.

En anden fælde, vi kan ryge i, når vi arbejder med at mærke os selv, det er straks at bedømme dét vi mærker.
Det er uanset, om det fx er en følelse, en helt fysisk sansning eller et behov vi mærker. Så kommer dommen.

Er det ikke for plat?
Er det ikke “for meget”?
Er det åndsvagt?
Er det rigtigt nok at have det sådan, eller er jeg forkert på den?

Igen er det knolden vi bruger.
Og dén knold kan have så mange regler for, hvad der er tilladt og ikke tilladt.
Jeg møder fx ofte mennesker, der undskylder, hvis de bliver berørte, og begynder at græde. Det viser lidt om, hvordan vi generelt har det med følelser i dét her samfund, at vi undskylder for en helt naturlig, ganske ufarlig og meget almen-menneskelig reaktion som at græde og føle sig sårbar.

Alt hvad du mærker, har gyldighed og værdi.

Ja, det kan godt være, det kunne have været anderledes, bedre, mere storslået, mere “rigtigt” (ifølge hvem?).
Ja, det kan da måske være sjovere at være glad end at være ked af det.
Ja, det kan helt sikkert være mere tillokkende at lukke ned, dulme og flygte fra kroppens støj, end at mærke dén uro, de spændinger og dén utilpashed, der måske lige nu bor i dig.

Men dét, der er, er jo nu engang – og forudsætningen for AL forandring starter med at lande i dét, der er lige nu. At være med det. Som en forudsætning for efterfølgende balanceret handling.

Mærk dig selv – men hvad skal du mærke?

Hvis du har svært ved at mærke dig selv i hverdagen, vil jeg slå et slag for, at du starter med at øve dig i at mærke kroppen – helt konkret.
Kroppen er så fantastisk en ressource, den er så umiddelbar, og kan hjælpe dig med at connecte med dig selv på alle mulige måder.

Måske har du brug for én, der kærligt holder dig fast, og holder et trygt rum for at møde dig selv.
Som hjælper dig med samtidig at mærke de ressourcer du jo også har i dig.

Har du lyst til at få min hjælp til at begynde at lande mere i kroppen og mærke dig selv, så er du velkommen i min online medlemsklub “Daglig Ro”. Her bliver du hjulpet til at tjekke ind i dig selv, lande i kroppen, og sætte farten ned.

Smil fra Maja

 

 

Jeg kan hjælpe dig med at få mere ro i kroppen, og mere ro i relationerne – både relationen til dig selv og dine relationer til andre.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner, gruppeforløb og online kurser.

Du kan læse mere om, hvad jeg er for én her.