Hvad siger du, krop?
8 måneders fordybelse i en mere selvkærlig relation til dig selv og i at stå stærkere i dine relationer til andre
- Vil du blive bedre til at mærke, hvad du har brug for, for at have en hverdag med mere ro og overskud?
- Har du mistet dig selv lidt i svinget – og savner du fornemmelsen af at være på sporet med dét, der er rigtigt for dig i hverdagen?
- Vil du blive bedre til at mærke, hvad du vil, og hvad du ikke vil – og bedre til at sige til og fra?
- Er der for mange “burde” og “skulle” og ydre forventninger i din hverdag?
- Og trænger du til at blive holdt i hånden over tid og få kærlige remindere om at huske dig selv og hvad der er vigtigt for dig?
“Hvad siger du krop” er et frirum til dig. Og til din krop.
Et rum til at stoppe op, mærke efter, lande i kroppen og lytte til din indre gps.
Det er en både kærlig og kontant håndsrækning til at få integreret nye selvkærlige måder at være i hverdagen på.
Du bliver en langt mere nærværende, tydelig og kærlig kæreste/kollega/forælder/ven, når du selv er fyldt op og kan tage vare på dig selv.
Er du klar til at sætte dig selv først?
Hvem er du?
Måske ved du allerede en del om, hvad der skal til for at du har det godt – og alligevel er det mest noget, du har i hovedet. Måske har du en snert af godt at kunne mærke, hvad du har brug for – men får alligevel ikke omsat det til handling.
Du har en fornemmelse af, at dagligdagen kunne være anderledes, måske mere let, mindre stresset, mere grin, mere ro på, mindre anspændt, færre konflikter – eller måske noget andet, som du ikke helt kan sætte ord på, hvad er (det hjælper jeg dig med).
Du trænger til at komme ud af hovedet og ned i kroppen – men har brug for at det bliver konkret for dig.
Du er villig til at tage ansvaret for dit liv hjem til dig selv, og til at se på dig selv med nysgerrighed og omsorg.
Hvordan foregår det?
Forløbet består af:
- 8 Mindful Moving workshops på hold – en workshop om måneden i 8 måneder.
- 8 tilhørende online moduler, med viden, videoer med øvelser, lydfiler med afspændinger og en enkelt fokus-opgave til næste gang. Alt er dit til evigt eje, så du har noget at støtte dig til, også når forløbet er slut.
- 2 individuelle krops-sessioner , én til i starten og én i slutningen, hvor vi via samtale, behandling og øvelser zoomer ind på din proces og din krop.
- Du inviteres ind i en lukket online gruppe, hvor jeg løbende står til rådighed for at svare på spørgsmål eller give et input til dét din krop fortæller dig. Denne følgen op mellem workshops er noget af dét mine tidligere kursister har fremhævet som noget af dét, der virkelig har været med til at rykke dem.
Selve forløbet starter op med en Mindful Moving workshop, og derefter er der med ca. en måneds mellemrum en workshop, hvor vi mødes fysisk i 4 timer.
Umiddelbart efter workshoppen, får du linket til et online modul, med lydfiler og videoer.
Her kan du genfinde viden, øvelser og afspændinger, som vi har arbejdet med på workshoppen – så du her kan hente støtte til at integrere det mellem mødegangene. Materialet ligger til dig, også efter forløbet, så du kan blive ved med at vende tilbage til det så mange gange du vil.
På online modulet ligger også et reflektions-ark med din fokus-opgave, som du kan printe ud og skrive ned på. Fokus-opgaven er blidt formuleret som noget, du kan være opmærksom på i din hverdag.
Vi følger fra gang til gang op på fokus-opgaven og dén læring den har bragt med sig.
Mellem første og anden workshop får du din første individuelle session. Her ser vi på, hvad dine specifikke temaer og udfordringer i dagligdagen er, og hvordan det står til med din krop her og nu.
Jeg hjælper dig med at formulere dit ønske med forløbet. Altså, hvad det er, du helt konkret gerne vil blive bedre til i hverdagen. Når vi har dét på plads, kan jeg løbende hjælpe dig med at bygge bro mellem læringen i Mindful Moving og dit ønske.
Forløbet afsluttes også med en krops-session, hvor vi samler op og lander læringen i din krop.
Mindful Moving er både en bevægelsesform og en formidlingsmetode, der forankrer læring i kroppen. Hver undervisningsgang bygges op om et tema. I undervisningen er der først lidt viden og teori til hovedet om dét kropsarbejde vi skal lave. Derefter dykker vi ned i kroppen og arbejder med temaet gennem både bevægelse, opmærksomhedsøvelser, visualisering, meditation og afspænding, og til sidst er der plads til fælles reflektion og snak om dagens tema, og hvordan vi kan tage det med ind i vores hverdag.
Bevægelsen vi laver veksler mellem øvelser, der er mere styrede, og øvelser, hvor jeg guider dig til at mærke, hvilke bevægelser din krop har brug for lige nu. Her handler det ikke om at bevæge sig på en bestemt måde, men at give kroppen taletid. På dén måde øver du dig også i at mærke kroppen, og være opmærksom på de impulser den hele tiden sender til dig.
Undervisningen bygger på dén måde bro mellem din krop og dit hovede og dét liv, du lever.
Der er mange fordele ved at deltage i dette forløb:
- Der er tid imellem mødegangene til at integrere det lærte i dagligdagen. Jeg giver små kærlige indspark i online-gruppen mellem mødegangene og står til rådighed for at komme med input til dine spørgsmål, sansninger og tanker undervejs. Du får altid en enkelt fokus-opgave fra gang til gang.
- Du deler din proces med ligesindede i en gruppe, der støtter og inspirerer dig, fordi de er i samme proces som dig.
- Du får samtidig også mulighed for helt individuel sparring i de to sessioner.
- Der er hver gang god tid til at samle op på udfordringer og succesoplevelser og tage læringen herfra helt ind i kroppen.
- Der er max 12 deltagere på holdet, så du kan blive set og mødt og få individuel feedback og plads til refleksion.
- Min unikke gave er, at jeg er god til at opsnappe, hvad der rører sig af temaer hos den enkelte i en gruppe og udnytte gruppe-dynamikken på en god måde, så alle får den bedst mulige proces. Jeg møder dig med nysgerrighed, varme og kærlig men kontant konfrontation.
Din krop reagerer på enhver situation du står i, og reaktionerne er vigtig viden for dig. Minut for minut, sekund for sekund responderer din krop på dine omgivelser, dine gøremål og dine tanker.
Vil du leve i større overenstemmelse med dig selv, må du først og fremmest lande i kroppen, mærke og reagere på dét, den fortæller dig.
Hop med på dette forløb, og bliv bedre til at bruge kroppen som vejleder til at skabe en hverdag, der løfter og nærer dig.
Indhold for workshops
Workshop 1
Back to basics – en afspændt krop
Vi starter helt blidt ud med at lande i kroppen og blive bevidst om kroppens spændingsmønster.
Du lærer, hvad muskelspændinger kan komme af – og hvordan du kan blive bedre til at navigere i hverdagen ved at mærke dem.
Når kroppen er stresset, er det svært at mærke dig selv – få værktøjerne til at få ro på og tune ind.
Workshop 2
Træk vejret, træk livet ind og mærk dig.
Åndedrættet er turbovejen mellem krop og hovede og et tydeligt pejlemærke på, hvordan det står til. Du kan blokere dit åndedræt af mange grunde: når der er følelser du ikke vil mærke, når du “tager dig sammen” og står igennem, når stressen løber af med dig – og når der er for meget, du ikke giver udtryk for.
Derfor er åndedrættet så fint et barometer for, hvad der foregår på det indre plan.
Et åndedræt i flow skaber kontakt og indre ro. Bliv klogere på dit åndedræt i hverdagen og få konkrete værktøjer til at skabe mere plads til åndedrættet.
Workshop 3
Grounding – tillad dig at lande og stå fast
Grounding handler dels om at mærke og rumme hele dig – og at kunne stå fast. Måske flyver du afsted, og er altid på vej, enten helt fysisk eller i dine tanker. Måske har du følelsen af nemt at blive væltet eller slået ud? Måske afleder du dig selv, og har brug for at dulme (fx med facebook, mad eller andet?).
Grounding handler om helt fysisk at lande dér hvor du er og lande i dig selv. Mærk forskellen og få konkrete værktøjer.
Workshop 4
Dine tanker påvirker din krop.
Dine tanker påvirker i høj grad din krop. Hvor meget ro eller uro du har i den, hvor meget tillid du har til dét den fortæller dig – og hvor meget mod du har til at handle på det.
På denne workshop går vi på opdagelse i dine gamle overbevisninger, antagelser og tankemønstre – og undersøger, hvordan de pt. påvirker din krop – og din trivsel.
Du får også konkrete værktøjer til, hvordan du kan møde og arbejde med overbevisningerne.
Workshop 5
Lær at sige til og fra, mærke og sætte dine grænser
Dén her workshop har været en kæmpe-øjenåbner for mine tidligere kursister. Her handler det om dine relationer til andre, og hvordan de kan enten støtte eller forhindre dig i at vælge dét til, der er godt for dig.
Når relationerne til andre støjer, er det altid en mulighed for at blive klogere på dig selv.
Hvad andre mennesker mener, tænker, føler og siger handler ikke om dig, men om dem. Når deres meninger eller følelser kommer til at styre dine valg i hverdagen, er det dog din (ofte ubevidste) beslutning . Lær hvordan du kan blive i din egen have og fokusere på dét, der er vigtigt for dig, uden at bruge alt dit krudt på de andre.
Til denne workshop hører også et online modul, hvor du helt konkret lærer, hvad du kan sige, når du vil sige til og fra på en balanceret måde.
Workshop 6
Følelserne i kroppen – tilladte eller forbudte?
Dine følelser er en vigtig vejviser for dig i hverdagen, og derfor er det vigtigt du kan mærke dem og være i dem på en god måde.
Følelser er hverken farlige, forkerte eller platte – de er bare. Som en naturlig del af dét at være menneske. Men vi er et følelsesforskrækket samfund, og derfor har mange af os lært at sluge vores følelser og lægge låg på.
Når du undertrykker følelser, forsvinder de ikke, men ophober sig i stedet og viser sig på uhensigtsmæssige måder – fx som sure opstød, kropslige symptomer eller bitterhed.
Lær at mærke følelserne i kroppen, og bliv klogere på, hvilke følelser du ikke tillader – og hvilke ressourcer der kan hentes ved at give plads til dem.
Workshop 7
Accept af (og med) kroppen – og dig selv.
Al forandring starter med accept af dér, hvor vi er. I processen med at blive mere tro mod dig selv er accept og selv-accept en vigtig følgesvend. Men hvad er accept egentlig – og hvordan praktiserer du den i hverdagen?
Vi zoomer også ind på, hvordan en accepterende tilgang mærkes og forandrer kroppens tilstand.
Workshop 8
Prioritering og valg
Hvis du vil have en god balance i din hverdag er det vigtigt at få set på dine prioriteringer. Hvad vælger du at bruge din tid, din energi og din opmærksomhed på? Er det i overensstemmelse med dine værdier, og med dét, der nærer dig? Under prioritering ser vi også på balancen mellem at give og modtage, og vi ser på, hvordan du kan bruge den kropslige opmærksomhed til at stå op for dine valg og prioriteringer i højere grad.
Svendborg
Du kan skrive dig op herunder, hvis du vil have besked, når der kommer et forløb i København.
Vi mødes i mit smukke Mindful Moving Hus, Kattesundet 2, 2. th, 5700 Svendborg.
Early-bird pris::
6375,- kr. som enten kan betales på én gang, i 5 rater á 1275,- kr. eller i 8 rater á 797,- kr.
Normalpris
7500,- som kan betales enten på én gang, i 5 rater á 1440,- kr., eller i 8 rater á 900,- kr.
(Første rate betales ved tilmelding, og derefter betales rater automatisk hver 30. dag).
Datoer og pris København
Du kan skrive dig op herunder, hvis du vil have besked, når der kommer et forløb i København.
Vi mødes i den smukke nybyggede undervisningssal i Mindful Moving Huset, Bogholder Allé, 2720 Vanløse
Early bird pris
6375,- som kan betales på én gang, i 5 rater á 1275,- kr. , eller i 8 rater á 797,- kr.
Normal-pris
7500,- som kan betales enten på én gang, i 5 rater á 1440,- kr., eller i 8 rater á 900,- kr.
(Første rate betales ved tilmelding, og derefter betales rater automatisk hver 30. dag).
Bonus:
Fra du tilmelder dig forløbet, og til en måned efter forløbet er afsluttet, får du 35 % rabat på enkelte krops-sessioner hos mig. Her kan du arbejde endnu mere i dybden 1:1 med de ting, du lærer på forløbet. Eller du kan vælge at starte op 1:1, inden gruppe-forløbet går i gang.
Jamen, hvad hvis jeg er i tvivl, om det er noget for mig?
Jeg har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål jeg får her.
Du kan desuden læse herunder, hvad tidligere deltagere har sagt om forløbet.
Det betyder noget for mig, at du mærker, det er det rigtige for dig, når du melder dig til forløbet her.
Men det betyder ikke, at der ikke kan være forbehold. Måske er der lige en lille tvist, du har brug for at vende, for at det bliver et “hell yes”.
Hvis du har lyst til at være med på forløbet, men er i tvivl, så skriv en sms til mig og få mig til at ringe dig op.
Måske har du brug for at stille nogle spørgsmål, måske har du bare brug for at høre min stemme og fornemme hvad jeg er for én, måske har du bare brug for at vende dine tanker om forløbet.
Skriv til mig på maja@mindfulmoving.dk eller ring på +45 21 42 73 96
Hvad siger tidligere kursister om Hvad siger du krop?
Du skal have dén ros, at du er den første, der nogensinde rigtig har kunnet se mig og hjælpe mig videre. Jeg har søgt hjælp hos et hav af terapeuter, men jeg har altid kunnet snakke mig ud af det og sige det rigtige, fordi jeg jo forstår det hele med mit hovede. Du har set igennem alt det og hjulpet mig ned i kroppen og hjulpet mig til at slippe noget kontrol. Jeg er blevet meget meget bedre til at mærke mig selv og passe på mig selv. Så stor tak.”
Anette Jacobsen, socialrådgiver og tidligere “Hvad siger du krop”-kursist
“Det vigtigste jeg tager med, er at tage mig selv mere alvorligt.
Ikke bare at feje tegn fra min krop og mit sind til side, men at give plads til at mærke efter og undre mig/reflektere over, hvad der sker i mig.
Det har rystet mig at opdage hvad jeg har med af tillært nedtoning af mig selv, og hvor meget jeg har overhørt mig selv. Det har været hårde opdagelser, men jeg har følt mig set og forstået undervejs. Jeg er fast besluttet på at få det gode ud af livet.
Nu tjekker jeg jævnligt ind med kropsankrene, og jeg øver mig i at være mig selv, i stedet for at leve op til ideal-billeder. Jeg har fået redskaber til at tage ansvar for mig selv, og mindre ansvar for andre, og øver mig også fortsat på det.
Maja kan noget mere, end hvad jeg har oplevet hos psykologen. Fordi hun også har fokus på relationerne og på kroppen, formår hun at adressere mange af vores udfordringer i dagligdagen på en meget mere vedkommende måde. Hun er en virkelig dygtig formidler, og en meget givende person.”
Kathrine, kursist i 2018
“Forløbet er godt, hvis man har brug for bedre at forstå sammenhængen mellem krop, følelser og tanker, og hvordan man kropsligt kan arbejde med det. Det er et godt supplement, hvis man fx har været til psykolog eller andre terapeuter, hvor fokusset ligger i hjernen/tankerne.
Jeg lytter mere til mine kropslige signaler nu og har fået afprøvet flere forskellige måder at arbejde med kroppens reaktioner på. Jeg er blevet klogere på min krop og dermed mig selv.
Opbygningen af de enkelte seancer med teori og praksis har været vægtet rigtig godt. Godt med muligheden for at fordybe sig i øvelserne efter dine oplæg.
Maja, du har styr på din teori. Du formidler i et klart og tydeligt sprog. Du har en lethed over din måde at være i rollen som underviser på, hvilket gør mig meget tryg. Du har en særlig god evne til skriftlig formidling. Det er så let fordøjeligt, med eksempler jeg ofte kan nikke genkendende til.
De individuelle sessioner har været rigtig gode for mig. Jeg er ret imponeret over den måde, du behandler min krop på, når jeg ligger der. Hvordan kan noget så nænsomt have så stor en fysisk indvirkning på min krop?
Du er så tillidsvækkende at være i dialog med, når du lytter, spørger og fortæller. Jeg føler mig virkelig beriget, hver gang jeg har været hos dig. Tak for dig.”
Leif Ludvigsen, AC-fuldmægtig, og tidligere “hvad siger du krop”-kursist
”Forløbet har betydet, at jeg er begyndt at tage min plads i livet og stå mere ved mig selv. Mærke mig selv.
Jeg har fået bevidsthed om en grundlæggende forkerthedsfølelse, og blevet opmærksom på, at den nogle gange forvrænger min opfattelse af situationer og relationer. Jeg føler nu, at jeg ikke længere behøver skamme mig over mig selv.
Det har overrasket mig meget at opdage, at jeg var så fyldt med stress, uden at vide det. Og jeg er overrasket over, hvor mange overbevisninger vi har med os, og hvor stor indflydelse de har på vores liv i hverdagen.
Uden dette forløb og uden Maja var jeg ikke nået hertil, hvor jeg er i dag.
Maja er særdeles kompetent. Hun er nærværende, indfølende, omsorgsfuld og ærlig.
Jeg anbefaler forløbet til andre, som har lyst til at komme tættere på at kende sig selv og sine handlemønstre.
Hendes reminder-mails mellem vores mødegange er rigtig værdifulde.
Tak for rejsen:-) ”
Annelise Klavsen, ergoterapeut og deltager på forløbet i 2018 og 2019
“Jeg har været SÅ glad for at have deltaget på forløbet, det lever fuldstændig op til de anbefalinger, jeg har fået fra tidligere kursister.
Det vigtigste jeg tager med mig er, at jeg på kort tid kan ændre en tilstand i kroppen ved at bruge et eller flere af dine redskaber. Jeg vidste jo godt at kroppen “siger rigtigt meget” men havde ikke en erfaring kropligt med det. Så fedt at kunne rykke fra hovedet og ned i kroppen 🙂
Forløbet har betydet, at jeg i højere grad er i kontakt med min krop og at jeg med større venlighed og imødekommenhed kan få den i tale. Jeg er glad for at have fået “en ny nøgle” i min selvudvikling, og det er en spændende ny rejse at være kommet på.
Det har overrasket mig, at det faktisk er hurtigt at foretage en ændring i min energi og stemning – noget jeg tidligere har vidst med hovedet, men ikke selv erfaret (så tak!). Jeg har også fået øjnene op for, at jeg har brug for at holde fast i at lytte til min krops behov fremfor mine mange “burde” og “skulle” tanker.
De emner Maja har valgt at gennemgå er så relevante, ikke kun for mig, men for os alle. Hun mestrer at inddrage de individuelle udfordringer i sin generelle undervisning, og hun viser stort mod, åbenhed, omsorg og fornemmer at trække en fin grænse mellem det private og det fælles. Det har været rigtig godt at erfare at vi som deltagere har mange af de samme udfordringer.
Maja, som underviser er du super dygtig fagligt og menneskeligt: empatisk, kærlig, omsorgsfuld, glad. Du har et godt drive og en optimistisk tilgang til de svære emner, som gør det nemt for mig at flytte mig.
Jeg er meget tilfreds – dit undervisningsmateriale er fantastisk godt og gennemarbejdet og støttende for hukommelsen efter undervisningen. Og dejligt med online materialet, som jeg kan tjekke ind i, hvis jeg får behov. Dejligt der er adgang for ever 🙂
Om jeg vil anbefale forløbet til andre? Ja, klart!!!! Fordi vi er opdraget uden at mærke og lytte til kroppen. Og fordi du evner at komme omkring de emner, de fleste har udfordringer med – forløbet giver selvaccept og evner til selv at kunne justere.
Jeg kommer meget gerne til mere undervisning hos dig og ville elske en workshop med opfølgning på emnerne. Tak for dig skønne Maja <3″
Anne Knudsen, diætist og mentor hos anneknudsen.dk og tidligere kursist på hvad siger du krop
“Det vigtigste jeg tager med mig er tilfredsheden over at handle på nogle ting i mit liv, som jeg længe har været irriteret og fortvivlet over. Dét der fylder er glæden ved at gøre det og taknemmeligheden for Majas hjælp til at holde mig fast på det gennem hele forløbet.
Maja er utrolig hjertelig, tillidsskabende, åben, nysgerrig, reflekterende og omsorgsfuld.
En underviser, hvor man føler sig i meget gode og grundige hænder…jeg føler i hvert fald, at jeg er blevet holdt i hånden hele vejen.
Det har været et meget godt planlagt forløb med en rød tråd…og der er hele tiden blevet fulgt op og samlet op på det foregående. Der har været en god kombination af teori og praksis, selvreflektion og sparring, bevægelse og samarbejdsøvelser.
Maja har guidet gruppen godt og grundigt og hold hånden over og om os, så gruppen har været meget tryg og reflekterende.
Jeg har været meget glad og taknemmelig for forløbet…og meget glad for, at det er begyndelsen til et bekendtskab og ikke slutningen.”
Anne Gram, pædagog/massør og tidligere “Hvad siger du krop”-kursist
“Jeg har fået en større ro inden i mig selv – en tro på, at det nok skal gå alt sammen.
Maja udstråler en meget positiv energi, og hun er der for én og er meget lyttende. Dén måde hun forklarer tingene og får sat tingene sat i perspektiv på har været vigtig for mig. Jeg har fået større fokus på, hvordan mit humør, mine tanker og mine omgivelser påvirker hinanden.
Forløbet har været super godt, meget lærerigt og spændende. Der har været både latter og alvor.
Dét der især har kendetegnet forløbet har været dybden, roen og nærværet imellem os i gruppen. Følelsen af, at der var plads til alle.
Tak til dig Maja.”
Anette Bæk, tidligere “Hvad siger du krop”-kursist
“Maja har en helt særlig evne til at sanse sine kursister og klienter. Til at tune sig ind på hvad der lige netop rører sig hos den enkelte. Hun er en meget levende, ærlig, og på en gang kraftfuld og mild mentor. Jeg er blevet benovet over, hvordan helt enkle kropslige opmærksomhedsøvelser kan give så store erkendelser om personlige mønstre og vaner.
Kurset har givet mig en dybere forankring i forståelsen af, hvor stor betydning det kropsligt sansede har.
Jeg har fået skærpet min opmærksomhed på kroppens signaler som reelle pejlemærker for mine valg i hverdagen. Jeg får på en eller anden måde sagt bedre til og fra på nogle lidt svære områder for tiden. Ved ikke om det flytter noget på verden omkring mig som sådan. Men inden i mig gør det… Små skridt…
Forløbet har været præget af en ro og en tillid. Både hinanden imellem, og mellem Maja og os deltagere. Der har været god plads til at den enkelte kan være lige der hvor man er. At man er nået til hvor man er, og blive taget alvorligt lige der.
Forløbet foregår i dejlige rammer, det er smukke, inspirerende lokaler.
Det er også luksus at vide, at alt undervisningsmaterialet nu ligger tilgængeligt online for os, så jeg fremover kan dykke ned i de enkelte temaer igen og fordybe mig i det.
De individuelle sessioner har været meget givende og har været med til at holde mig på sporet.“
Trine Møller Nielsen, tidligere “Hvad siger du krop”-kursist
“Da jeg var til din workshop om åndedræt sidste år, blev jeg opmærksom på, hvor overfladisk jeg trak vejret. Det var midt i en periode, hvor jeg var stresset og tyndslidt og jeg var overrasket over, at jeg fandt ro og fokus efter de få øvelser vi lavede den aften. Jeg tænkte med det samme, at jeg helt sikkert skulle med på dit “hvad siger du krop” forløb, for det var lige hvad jeg havde brug for.
Og jeg har været superglad for hele forløbet, alt vi har været igennem har været relevant for mig – åndedræt, grounding, accept, afgræsning osv. Jeg har nok dybest set haft svært ved at overgive mig til tanken om, at vejen til mine svar går gennem kroppen. Jeg tror, at jeg er ved at fatte det nu og ved at slippe min resultatfokuserede utålmodighed.
Jeg har været i en beslutningsproces omkring mit arbejde og har nu faktisk besluttet at opsige mit job, selvom jeg ikke har noget andet på nuværende tidspunkt. Den dag jeg tog beslutningen var jeg fuldstændig afklaret og lykkelig for første gang i årevis, og jeg er stadig overbevist om, at det er den rigtige beslutning også selvom mine indre plader konstant advarer mig om alt muligt. Uden mindful moving forløbet, ville jeg ikke have været i stand til at identificere pladerne og træffe en beslutning ud fra, hvad jeg virkelig ønsker. Jeg forstår nu, at mit nej til en utålelig job-situation er et ja til mig selv.
Jeg synes, at du er så indsigtsfuld Maja, det er helt vildt motiverende og afklarende at lytte til dig og opleve dig, og jeg har kastet mig ud i øvelserne med den største tillid. Jeg er så glad for alt, hvad jeg har lært.
Fremadrettet vil jeg blive endnu bedre til at lytte til min krop – jeg har set lyset og forstået, hvor vigtigt det er.”
Tine, tidligere “Hvad siger du krop” kursist
“Det har været en spændende erkendelsesrejse, som har givet mig både redskaber og indsigt. Hver eneste workshop har været relevant, og jeg er hver gang gået beriget der fra. Undervejs blev det tydeligt for mig, at jeg lader mit arbejde fylde alt for meget, og har ret svært ved at styre det.
Jeg har også i forløbet set, at jeg skal tage fat på et dybere plan – i en helt grundlæggende tro på mig selv, lytte til min mavefornemmelse og stå op for mig selv – Den arbejder jeg fortsat med.
Du er, Maja, en god underviser, der formår at engagere og motivere den enkelte deltager. Du er en god illustrator og har et tydeligt verbalt sprog, med en god kobling til kropslig opmærksomhed.”
Tove, projektleder og tidligere “Hvad siger du krop” deltager.
“Jeg er blevet mere tro mod mig selv. Jeg ved nu, at jeg også har værdi og at det er OK, at jeg giver udtryk for, hvordan jeg har det og hvad jeg ønsker. Og så er jeg blevet MEGET opmærksom på at skelne mellem min have og de andres haver. Det har virkelig været lærerigt.
Jeg ved nu, at når jeg føler mig svimmel, anspændt eller ked af det, så er det kroppen, der fortæller mig, at der er noget, jeg lige skal være opmærksom på. Og så bruger jeg tid på at stoppe op og mærke efter: ”Hvad er det egentlig kroppen gerne vil have, at jeg gør lige nu?”. Hvis jeg ikke kan gøre det lige nu, så planlægger jeg hvornår jeg kan komme til at gøre det.
Jeg synes, det er SÅ fantastisk at komme et sted, hvor man ”har lov til” at være lige nøjagtig, som man er den dag. Man kan jo have dårlige dage, smertefulde dage m.m. og det får lov til at være, lige hvor det er, hos dig, Maja. Det er så befriende.
Og så har du en super evne til at få mig til at reflektere.”
Lisa Rehr, tidligere “hvad siger du krop” kursist.
“Jeg har fået mange, gode og konkrete begreber, som nu sidder i mig, og som jeg har tillid til kommer til mig, når jeg har brug for det. Det har virket rigtig godt, at forløbet har været så langt, så jeg kunne arbejde med det imellem mødegangene.
Jeg bruger rigtig meget dét jeg har lært på forløbet i min hverdag – jeg oplever, at det hele tiden er en del af mig og altid vil være det.
Jeg oplever at hvis jeg får for travlt – så går der ikke lang tid, så orker min krop det bare ikke, så ved jeg, at jeg har brug for at slappe af.
Jeg er blevet rigtig meget bedre til at sige til og fra, forholde mig kritisk til dét, der sker omkring mig – mærke efter, hvordan jeg har det. Sige fra – også selvom det er svært. Jeg kan meget bedre mærke mine følelser og mine behov.
Jeg synes egentlig også, at jeg er blevet bedre til mit arbejde – fordi jeg giver mig selv tiden til at mærke efter og gøre det, der mærkes rigtigt i forhold til mine kunder fx.
Jeg trækker nu vejret helt ned i den nederste del af min mave, når min opmærksomhed fortæller mig, at hov, nu trækker jeg ikke vejret ordentligt.
Du er rigtig god til at vise mig vejen i forhold til min krop – hvad er det jeg skal være opmærksom på, hvordan jeg oversætter det og kommunikerer det ud. Det kræver en vis dybde – og den har du.”
Mai-britt, tidligere “Hvad siger du krop”-kursist.
“Prisen på forløbet var tæt på at afholde mig fra at tage det sidste skridt til at tilmelde mig, men jeg føler mig virkelig beriget, og anbefaler nu forløbet til mine veninder.
Jeg er blevet mere bevidst om mig selv og mit behov for at være mig – dét at give plads til mine behov og tage ejerskab. Jeg har indset, at det ikke er så farligt at røre ved det, der gør ondt – der sker kun forandringer, hvis jeg rører ved det.
Jeg er også blevet opmærksom på, at det er signaler jeg mærker fra kroppen– før kunne jeg ikke differenciere, hvad det var. Jeg øver mig stadig på at reagere på dem. Og når jeg reagerer, mærker jeg forandring i signalerne.
Tidligere tænkte jeg nok krop og hovede som to “adskilte” dele.
De individuelle sessioner var særligt givende for mig, der havde jeg ro, tid og tryghed til fordybelse i det private inderste. Dét at følge processen med de andre og ikke være alene, gav dog også tryghed. Det er godt at mødes hver måned og blive holdt på sporet.
Maja, du tilgodeser virkelig alle samlet og individuelt, også når vi er sammen i grupppen.”
Lizetta Johansen, tidligere “hvad siger du krop” deltager.