skip to Main Content

Hvad jeg lærte, da min krop sagde “stooooop!”

Jeg husker det stadig som noget af det mest modbydelige – og samtidig noget af det mest udviklende – jeg nogensinde har prøvet, selvom det nu er 16 år siden.

Da min krop sagde stop, en dråbe fik bægeret til at flyde over, og jeg blev lagt ned af et på én gang dirrende og strejkende nervesystem.

Jeg havde ALDRIG troet, at en krop kunne reagere sådan. Jeg var jo sådan én, der kunne det hele (tænkte jeg) og pludselig kunne jeg ingenting. Det var identitets-krise af format.

Jeg husker, jeg én af de første dage tænkte: “jeg kan da ikke bare ligge her. Jeg må da i det mindste tage opvasken”. Men da jeg kom ud i køkkenet og kikkede på opvasken, begyndte hele kroppen at ryste, benene gav efter og jeg måtte lægge mig ind i sengen igen og bare gøre ingenting.

Jeg lærte meget af min stress-sygemelding.

Jeg lærte at lytte til mine behov.
Jeg lærte at skelne mellem, hvornår jeg tog valg udfra om det det nærede mig, hvornår jeg tog valg af pligt, hvornår jeg tog valg ud fra en ubevidst frygt for at miste andre, hvis jeg ikke gjorde det.
Jeg lærte at sætte kravene ned.
Jeg lærte at bo i min krop på en selvkærlig måde.
At sige nej og være mere ærlig overfor mig selv.
Jeg lærte, at jeg både var stærk og sårbar, og at det er ok.
Jeg lærte, at verden overlever uden at jeg står til rådighed for den hele tiden.
Jeg lærte, at dét de andre tænker og føler handler om dem, og ikke om mig.

Alt det lærte jeg, mens jeg gik hjemme og bid for bid indså de mønstre, som ikke gjorde noget godt for mig længere.

Og så begyndte jeg stille og roligt at danse med livet igen.
Og alt dét jeg havde lært i min lille boble af en sygemelding – det skulle jeg nu til at lære én gang til.

For nu skulle det omsættes. Stå sin prøve. I mødet med livet og andre mennesker.
På studiet. I arbejdslivet. Som mor til små børn. Og større børn. Som selvstændig.

Og jeg lærte noget om at lære nye selvkærlige mønstre:
Det er en proces!
Du lærer det ikke af at forstå det med hovedet den dér første gang.
Du lærer det af at efterleve det. Igen og igen og igen, til du bliver tryg ved det. I flere og flere sammenhænge.
Og du lærer af at falde i det gamle mønster OG opdage det – og tage dig af det, når du opdager det. Ikke på den selvbebrejdende måde. Men i accepten af, at det er en proces.

Faktisk genlærer jeg det til stadighed. Men nu i en noget sjovere og lettere version.
Hvor det ikke længere handle om at komme VÆK fra stress og desperat underskud – men snarere om at tillade mig selv virkelig at have det godt – at tage de valg, der gør at jeg lever, griner, nyder og løfter mig selv.
Hver gang jeg står overfor noget nyt, hver gang en ny længsel viser sig eller hver gang en udfordring dukker op. Så får jeg muligheden for at øve mig og integrere læringen på et endnu dybere plan.

Måske har du selv haft en krop, der på den ene eller anden måde sagde stoooop?
Og måske skulle du også lære en masse nyt.
Og måske har du nogle gange smagt på selvbebrejdelsen over at “falde i” det gamle mønster?

I stedet for selvbebrejdelsen, så stop op og spørg dig selv, hvordan kan du tage dig af det lige nu?
Hvordan kan du lige nu komme tilbage i det selvkærlige spor?
Har du brug for at række ud efter nogen, for at komme tilbage?

Allerkærligst
Maja

Jeg hjælper dig, der vil stå stærkere i dine relationer til andre – og mere selvkærligt i dit forhold til dig selv. Jeg lærer dig, hvordan du kan skabe en hverdag i balance,  ved at mærke og handle på dét kroppen fortæller dig.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner, månedlige workshops og mit store 8 måneders gruppe-forløb “Hvad siger du krop?”.

Du kan starte med mit gratis 5 ugers mini-online forløb
“Brug kroppen som vejleder til at få mere ro, balance og glæde i hverdagen”.

Du kan læse mere om, hvad jeg er for en fisk her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top