skip to Main Content

Her og nu hjælp til at falde i søvn

Denne lille “Hjælp til at falde i søvn”-guide er til dig, der lige nu ligger og vender dig og har svært ved at falde i søvn.

Nederst har jeg lagt en lydfil med en afspænding som hjælp til at falde i søvn.
Og før det er der 5 gode råd – kort og godt – til at falde i søvn.

Sov godt.

Hjælp til at falde i søvn – 5 gode råd:

1) Stop med at kæmpe.
Du kan ikke fremtvinge søvn, kun invitere den ind.Hjælp til at falde i søvn
Kroppen finder søvnen af sig selv, når krop og sind får mulighed for at falde til ro.
Jo hårdere du prøver, og jo mere du kæmper/bander/panikker over, at du ikke sover endnu, jo sværere bliver det for kroppen at finde dén ro.
Her er en mulighed for at øve dig i accept. Sig til dig selv: “Ok, lige nu har jeg svært ved at falde i søvn, så nu giver jeg for et øjeblik slip på kampen for at sove – og fokuserer i stedet for på at hvile og finde ro”.

 

2) Forlad sengen og gør noget roligt.
Hvis du har ligget 20 min. og vendt og drejet dig, er det faktisk bedre at stå lidt op igen, end at blive liggende. Gå fx ind i stuen, men sørg for dæmpet belysning og gør noget roligt, fx løse en let sudoku, tegne, læse lidt i en bog. Du kan også ligge på sofaen og lytte til lidt afslappende musik.
Skærme er no-go, dvs ingen tv, smartphone-surfing eller sociale medier på I-pad´en.
Vent til kroppen er søvnig, før du lægger dig ind i sengen igen.

 

3) Sluk skærmen og stop informations-bombardementet.
Ja, du læser jo det her lige nu, så lige nu er skærmen jo tændt.
Men så snart du har downloadet lydfilen, vil jeg anbefale, at du sætter på fly-tilstand og ikke surfer videre på nettet. Læg dig i stedet i din seng og lyt til afspændingen.
Der findes masser af gode råd på nettet om hvad du kan gøre om dagen for at få en bedre søvn om natten – men lige nu er din hjerne for træt til at få noget ud af at læse det, så gem det til i morgen.

 

4) En hurtig til tankemylder.

Hjælp til at sove 2

Er dit hovede fyldt af tanker om gøremål i morgen?
Så prøv denne øvelse af: tag et stykke papir, og skriv alle de ting ned, der fylder i dig. Alle de ting, du skal huske, som du endnu ikke har taget beslutninger om, osv. Du skal ikke løse tingene lige nu eller finde svarene, men bare have det ud af hovedet og ned på papiret. Når du har skrevet samtlige tanker ned, så læg papiret i en skuffe – og lov dig selv, at du kigger på den i morgen.
At lytte til afspænding er også en hjælp mod tankemylder.

 

5) Lyt til en guidet af afspænding.
Jeg har lavet én til dig, som er særlig god som hjælp til at falde til ro, så du nemmere kan falde i søvn efterfølgende.
Skulle du falde i søvn undervejs i afspændingen, er det selvfølgelig bare helt fint.

 

Jeg håber indlægget her var brugbart for dig. Du er velkommen til at lægge en kommentar nederst på siden her.

Allerkærligst
Maja

Jeg lærer dig, hvordan du kan skabe en hverdag i balance,  ved at mærke og handle på dét kroppen fortæller dig.  Jeg hjælper også dig, der vil stå stærkere i dine relationer til andre – og mere selvkærligt i dit forhold til dig selv.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner  og mit store 8 måneders gruppe-forløb “Hvad siger du krop?”.

Du kan læse mere om, hvad jeg er for en fisk her.

 

 

 

This Post Has 2 Comments
  1. Hej Maja
    Jeg har med stor interesse læst om dig og alt det du kan, for jeg har en datter Linnea på 25 år, som ikke har sovet det sidste år og hun er ved at gå i opløsning over det og hun har prøvet alt, fra baldrian til hypnose og intet virker. Jeg har sendt hende linket til din side og så ville jeg også sende hende den lydfil du har lavet til at falde i søvn på, men den findes åbenbart ikke længere, er det muligt du kan sende den til os?
    Jeg tænker hun vil have godt af dit mini-kursus, men er der andre muligheder, hun bor i København, men vi skal faktisk til Svendborg næste weekend fra den 21. til den 24., vil du have mulighed for at møde Linnea, og i så fald, vil du kunne hjælpe på nogen måde eller skal det være langvarigt forløb på de 8 måneder, før det giver nogen mening?
    Venlig hilsen
    Susanne Bloch
    mor til Linnea

    1. Hej Susanne

      Jeg kan godt hjælpe din datter med at komme tilbage til sin nattesøvn. Hun behøver ikke gå på 8 måneders forløbet, vi kan sagtens arbejde med søvn i mine 1:1 kropssessions. Hvor mange sessioner der skal til før søvnen er på rette spor, kan jeg ikke sige, fordi det kommer an på, hvad hendes søvnproblemer udspringer af.
      De fleste har dog brug for mere end én session, fordi der også er nogle ting, man skal arbejde med imellem sessionerne. Når jeg har set hende første gang, kan jeg sige noget mere præcist om det.

      Jeg kan godt se hende i én af de dage, du nævner.
      Hun skal næsten selv kontakte mig på mail eller tlf., så hun selv kan få mulighed for at mærke ind i, om hun har lyst til en session hos mig.

      Og tak for at du gør mig opmærksom på, at der var fejl med afspændingen, jeg har lagt den ind på siden igen.

      Smil
      Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top