skip to Main Content

Her og nu hjælp til at falde i søvn

Denne lille “Hjælp til at falde i søvn”-guide er til dig, der lige nu ligger og vender dig og har svært ved at falde i søvn.

Nederst har jeg lagt en lydfil med en afspænding som hjælp til at falde i søvn.
Og før det er der 5 gode råd – kort og godt – til at falde i søvn.

Sov godt.

Hjælp til at falde i søvn – 5 gode råd:

1) Stop med at kæmpe.
Du kan ikke fremtvinge søvn, kun invitere den ind.Hjælp til at falde i søvn
Kroppen finder søvnen af sig selv, når krop og sind får mulighed for at falde til ro.
Jo hårdere du prøver, og jo mere du kæmper/bander/panikker over, at du ikke sover endnu, jo sværere bliver det for kroppen at finde dén ro.
Her er en mulighed for at øve dig i accept. Sig til dig selv: “Ok, lige nu har jeg svært ved at falde i søvn, så nu giver jeg for et øjeblik slip på kampen for at sove – og fokuserer i stedet for på at hvile og finde ro”.

 

2) Forlad sengen og gør noget roligt.
Hvis du har ligget 20 min. og vendt og drejet dig, er det faktisk bedre at stå lidt op igen, end at blive liggende. Gå fx ind i stuen, men sørg for dæmpet belysning og gør noget roligt, fx løse en let sudoku, tegne, læse lidt i en bog. Du kan også ligge på sofaen og lytte til lidt afslappende musik.
Skærme er no-go, dvs ingen tv, smartphone-surfing eller sociale medier på I-pad´en.
Vent til kroppen er søvnig, før du lægger dig ind i sengen igen.

 

3) Sluk skærmen og stop informations-bombardementet.
Ja, du læser jo det her lige nu, så lige nu er skærmen jo tændt.
Men så snart du har downloadet lydfilen, vil jeg anbefale, at du sætter på fly-tilstand og ikke surfer videre på nettet. Læg dig i stedet i din seng og lyt til afspændingen.
Der findes masser af gode råd på nettet om hvad du kan gøre om dagen for at få en bedre søvn om natten – men lige nu er din hjerne for træt til at få noget ud af at læse det, så gem det til i morgen.

 

4) En hurtig til tankemylder.

Hjælp til at sove 2

Er dit hovede fyldt af tanker om gøremål i morgen?
Så prøv denne øvelse af: tag et stykke papir, og skriv alle de ting ned, der fylder i dig. Alle de ting, du skal huske, som du endnu ikke har taget beslutninger om, osv. Du skal ikke løse tingene lige nu eller finde svarene, men bare have det ud af hovedet og ned på papiret. Når du har skrevet samtlige tanker ned, så læg papiret i en skuffe – og lov dig selv, at du kigger på den i morgen.
At lytte til afspænding er også en hjælp mod tankemylder.

 

5) Lyt til en guidet af afspænding.
Jeg har lavet én til dig, som er særlig god som hjælp til at falde til ro, så du nemmere kan falde i søvn efterfølgende.
Skulle du falde i søvn undervejs i afspændingen, er det selvfølgelig bare helt fint.

 

Jeg håber indlægget her var brugbart for dig. Du er velkommen til at lægge en kommentar nederst på siden her.

Allerkærligst
Maja

Jeg kan hjælpe dig med at få mere ro i kroppen, og mere ro i relationerne – både relationen til dig selv og dine relationer til andre.

Du kan læse mere om, hvad jeg er for én her.

 

 

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top