skip to Main Content

Afspændingsøvelser

Afspændingsøvelser til dig

Nederst på denne side finder du 4 videoer med forskellige afspændingsøvelser til dig.
Brug dem til at tage en pause i hverdagen og til at lande i kroppen med. Du bliver samtidig bedre til at mærke og afspænde de forskellige dele af din krop.

Hvad er afspændingsøvelser?

Der er mange måder, du selv kan afspænde kroppen på.
Jeg skelner overordnet mellem guidet afspænding og afspændingsøvelser.
Forskellen på de to er, at i guidet afspænding er kroppen i ro. Du ligger eller sidder stille, og påvirker kroppens tilstand ved at flytte din opmærksomhed rundt i kroppen.
I afspændingsøvelser bevæger du derimod kroppen samtidig med, at du bevarer et bevidst sansende nærvær.
Ved begge dele træner du din evne til at mærke kroppen indefra og fokusere din opmærksomhed.

Fordelen ved afspændingsøvelserne er, at du lærer at forblive afspændt, mens du er i bevægelse. Det er en kropslig erfaring, som er god at have med dig i hverdagen, hvor kroppen mere eller mindre er i aktivitet hele tiden.
En anden fordel er, at du for det meste også får trænet bevægeligheden i dine led.
Øvelserne kan også være meget bevidstgørende. Du kan nemlig gennem øvelserne “få øje på” kropslige mønstre og muskelspændinger, som du måske ikke rigtig var klar over før.
At få øje på mønstrene er første skridt på vejen til at skabe en forandring.

Hvis du overgiver dig til fordybelsen, kan afspændingsøvelser være meget beroligende og afspændende – for nogle endda nærmest meditative.

Du kan få adgang til 4 guidede afspændinger for 0,- kr. på mit online mini-kursus “Mere ro i kroppen nu”.

Hvornår er det afspændingsøvelser?

Det er det sansende nærvær – opmærksomheden – der afgør om øvelser er afspændingsøvelser.
Særligt opmærksomheden på spændingsbalancen. Du kan fx instrueres til at have fokus på:
1) At sanse kroppen før, under og efter øvelsen.
2) Kun at bruge netop dén mængde muskelspænding, der lige præcist er behov for til at lave bevægelsen, og ikke mere.
3) At give slip på alle andre overflødige muskelspændinger, mens du laver bevægelsen.
4) At skabe plads, fokusere på tyngde eller andre fokuspunkter.

Her kan du læse mere om guidet afspænding.

 

Afspændingsøvelser #1 – Arme og skuldre

Afspændingsøvelser #2 – Nakke

Afspændingsøvelser #3 – Lænden

Øvelsen herunder er klippet ud af træningsvideoen “kærlig opmærksomhed til din lænd”, 1 times øvelser med fokus på  bevægelighed, kropsbevidsthed styrke og afspænding af lænden.
Den fulde træningsvideo ligger som bonus-materialt til kursisterne på mit “hvad siger du krop” forløb.

Afspændingsøvelser #4 – Hals og kæber

Øvelserne herunder er klippet ud af træningsvideoen “kærlig opmærksomhed til din forside”, som er 1 times øvelser med primært fokus på mave, brystkasse, hals og åndedræt. Videoen har både fokus på styrke, afspænding, plads og bevægelighed i området, og indeholder også en meditation med fokus på at skabe plads med åndedrættet.
Træningsvideoen ligger som bonus-materiale til kursisterne på mit “hvad siger du krop” forløb.

S

 

God fornøjelse med at afspænde kroppen.
Smil fra Maja

 

Jeg kan hjælpe dig med at få mere ro i kroppen, og mere ro i relationerne – både relationen til dig selv og dine relationer til andre.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner, gruppeforløb og online kurser.

Du kan læse mere om, hvad jeg er for én her.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top